Hvor lang tid skal jeg belyse mit cyanotypi?

Hvor lang tid skal jeg belyse mit cyanotypi?

Jeg får ofte spørgsmål om hvor lang tid et cyanotypi skal belyses. Og det er der ikke rigtig noget entydigt svar på, ihverfald ikke hvis man arbejder med naturligt dagslys :-)

Lyset ændrer sig alt efter årstid, vejr og tidspunkt på dagen, så antallet af minutter beror ofte på en fornemmelse og et par tests.

Til en start er det en god ide at måle dagens UV-indeks. Det gøres nemt på DMI’s app, hvor dagens tal findes nederst på siden. På den her årstid ligger UV-indekset lige over 2 og det giver en belysningstid på et sted mellem 10-15 minutter alt efter om der er direkte sol eller en sky for.

På en rigtig god dansk højsommerdag er UV-indekset oppe på omkring 5 og så falder belysningstiden helt ned til 30 sekunder. Om vinteren ligger UV-indekset på 0 og så tænker man jo at det ikke kan bruges til cyanotypi, men faktisk er der altid UV i dagslyset. Er UV-indekset 0 er belysningstiden på omkring et par timer.

Hvis man vil være helt sikker på sin belysningstid skal man bruge kunstigt UV-lys. Her er lyset altid det samme. De pærer jeg sælger til cyanotypi har en belysningstid på 15 min med en afstand på 30 cm. Det kunstige UV-lys er altid til at regne med, men det magiske er at arbejde under åben himmel hvis du spørger mig og nogengnage er det en gave ikke at kunne styre processen fuldstændigt :-)

Tilbage til blog